lørdag den 7. juli 2012

Boller med kærnemælk - opskrift

Jeg bruger tit kærnemælk når jeg bager kager, da jeg syntes det giver en lækker krumme, men hvad med overskudet af den liter? Jeg kan da godt drikke et glas, men syntes det er mere lækkert at lave det om til noget lækkert brød.

Disse boller er rigtig gode, de har et godt bid og så tilføjer kærnemælken en dejlig smag:



Kærnemælksboller 12 stk.

6 dl. kærnemælk
1 dl. olie
15 g. gær
2 dl. solsikkekerner
ca. 800 g mel
1½ tsk. salt
1 tsk. sukker

Udrør gæren i kærnemælk og olie (rør først gæren ud i ca. 1 dl kærnemælk og tilsæt derefter resten, det er nemmest)
Tilsæt sukker, salt og solsikkekerner.
Tilsæt så meget mel som dejen kan tage, men lad den være godt fugtig.
Dejen skal nu hæve ved stuetemp. i 6 timer med et fugtigt klæde over.

Brug 2 skeer til at sætte bollerne på en plade.
Lad bollerne hæve på pladen 1 time mere, pensel dem med lidt mælk og bag dem i 20 min ved 200°C.

Som med alt brød kan man jo variere både melet og kernerne som man lyster.
Velbekomme :-)



4 kommentarer:

  1. Uuuhmm, hvor lyder de lækre!
    Dem vil min datter og jeg bage i morgen formiddag, inden min far kommer til kaffe :D

    Fortsat god weekend!

    VH Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia! Det lyder bare super hyggeligt, håber de smager :-) God weekend til jer

      Slet
  2. Rigtig gode boller. Smager himmelsk 😉

    SvarSlet
  3. Rigtig gode boller. Smager himmelsk 😉

    SvarSlet