lørdag den 28. december 2013

Mød Hr. Kanin

Efter jeg lavede Frk. Kanin til min venindes datter, kunne jeg hurtigt se at der måtte trylles en Hr. Kanin frem til mig egen søn da han var helt vild med hende.
- og sådan blev det!

Hr. Kanin nåede lige at blive færdig inden jul og sådan ser han ud:

 
 
Han har fået et par grå korte bukser på i bomuld og så var han så heldig er få en strikket vest af ragsokgarn. Den er strikket i fri hånd og blev ganske vellykket.
 
Han blev heldigvis lige så glad for ham som han var for Frk. Kanin! Han har allerede fanget princippet med guleroden, så Hr. Kanin får lidt at spise ind imellem, det er mega kært!
 
 


mandag den 23. december 2013

Origami juletræer DIY

Så er det i morgen - den store dag - juleaften :-)
Jeg er jo absolut ikke den eneste der glæder mig til der står den 24. i kalenderen og selvom jeg prøver at kontrollere mig, så glæder jeg mig som et lille barn! Det kan ikke ses, men det kan mærkes helt inde i maven! Jeg eeeelsker den stemning der opstår, hyggen og den lækre mad. Efter jeg er blevet mor, er dagen endnu større, da det nu er min opgave at gøre julen lige så fortryllende for min søn, som den har været for mig i min barndom.
Jeg glæder mig mindst lige så meget til dagene efter juleaften, hvor der skal hygges, slappes af, spises god mad og tilbringes tid i selskab med dem jeg elsker!

Mens jeg venter på det bliver tid dertil, har jeg bl.a. lavet disse små juletræer foldet i papir:


De er virkelig nemme at lave og de tager ingen tid, så det er bare med at komme i gang!
Instruktionerne til hvordan de laves findes lige her

torsdag den 12. december 2013

Mød Frk. Kanin

 
Min kære venindes datter, blev for kort tid siden døbt og i den anledning skulle hun jo have en gave.
Jeg havde svært ved at finde på det helt rigtige til hende og egentlig ville jeg gerne det skulle være en hjemmelavet personlig ting.
Jeg ved ikke hvorfra, men pludselig kom denne kanin til mig i mit hoved og så måtte jeg jo i gang.
Syntes selv hun er blevet ret så yndig!
Hun er syet af alm hvid fleece med lyserødt bomuld inde i ørene. Øjne og næse er af sort filt og så har hun fået en lille hale af teddystof. En lille gulerod af filt har hun også fået med på sin vej...
Nederdelen er syet af en rest jeg havde liggende som jeg syntes er super fin.
 
 

 
 
 
Min søn, som ellers ikke er så imponeret over tøjdyr, var helt vild med hende! I skulle have set hans ansigt da jeg gav den til den nye ejer...
Det var en trist lille mand og det kan vi jo ikke have, så mon ikke der ligger en Hr. kanin under juletræet til ham?

mandag den 9. december 2013

Ostekonens julekager - opskrift

Ja, altså... det lyder måske ikke så lækkert - men det er det!
Disse småkager er såååå lækre og jeg bager dem hvert år! Første gang jeg smagte dem, var da jeg arbejdede på restaurant. De tidlige ejere af ostebiksen ved siden af restauranten var stadig gode venner af huset og til jul kom konen forbi med disse lækre småkager.

Nu er det på tide jeg spreder opskriften, for der er aldrig nogen der kender til denne småkage når jeg serverer den og det er da for trist når den er så hamrende lækker! Smagen af rom, valnødder og nougat er helt perfekt... og nu til opskriften:



Ingredienser ca. 40 stk:

250 g. hvedemel
125 g. smør
75 g. malede valnødder (du blender dem selvfølgelig selv)
100 g. sukker
1 æg

Fyld:

200 g blød nougat

Glasur:

120 g flormelis
1 spsk kogende vand
3 spsk mørk rom

Bland alle ingredienserne til dejen sammen og sæt på køl 1 døgn (mindre kan også gøre det hvis du er utålmodig)
Rul dejen ud til ca. 2 mm tykkelse og udstik runde kager, hvor der i halvdelen udstikkes et lille hul i midten.
Kagerne bages nu ved 200 grader i ca. 7 min til de er let gyldne. Hold øje med dem, for pludselig går det stærkt!
Kagerne med hul pensles med det samme de kommer fra ovnen med glasuren, giv gerne endnu et lag når de er kølet lidt.
Når alle kagerne er bagt, smeltes nougaten over vandbad og der smøres et lag på bunden. Læg med det samme kagerne sammen med en top.
Når nougaten er stivnet er det i kagedåsen med dem :-)

TIP: Bag rigeligt! De forsvinder på mystisk vis meget hurtigt!

fredag den 6. december 2013

Julestjerne DIY

Jeg har set disse stjerne flere steder og de er bare super fine!


Jeg ved hvordan jeg laver dem - men kan simpelthen ikke huske hvor jeg så det henne. Så jeg har lavet min egen DIY til jer. Here goes:

Du skal bruge

Papir
Lim
Saks
Tape
Snor

Klip 2 stykker kvadratisk papir. Dette papir er fra Vivi Gade Design som jeg var så heldig at vinde i en give away sidste jul.

 
Fold først på denne led to gange


 
... og så på denne led to gange

 
Klip derefter knap halvejs op. Hellere klippe lidt for lidt, du kan altid klippe længere op hvis ikke den kan foldes. Det bliver ikke så pænt hvis der bliver klippet for langt op

 
Så folder du spidserne ved at bukke ind til "foldelinjen"

 
Put lim på den ene halvdel..

 
... og tryk dem sammen. Jeg bruger saksen til at nå helt ud til spidsen så jeg har noget at trykke imod.

 
Det kan være en god ide at sætte snoren fast inden den sidste spids lukkes. Jeg binder en knude på tråden og bruger et stykke tape.
 
Så er alle spidser foldet og limet
 
 
Nu skal du bare lave en magen til og så skal de limes sammen. Det kan godt være lidt trick :-)
Brug evt. en klat flydende lim, det gør det lidt nemmere

 

lørdag den 16. november 2013

Hjemmesyede sutsko

Jeg så denne fine DIY på syede babyfutter hos LaRaLiL og der var ingen tvivl om at disse måtte jeg prøve at lave til Morgan.
Pladevat, isoli og symærker blev bestilt, alle fra Stof og Stil og så var det bare i gang.
Det gik overraskende let og tog ikke mere end et par timer! Fedt fedt... stolt af resultatet glæder jeg mig til at prøve dem på Morgan.... og så er de ¤##%&# for små :-(
Syntes ellers jeg havde målt efter og lagt lidt til osv.
Ihhhh..... jeg må på den igen! Men hvor er det bare super ærgeligt...


 
 
Jeg var lidt i tvivl om hvordan jeg ville gribe sålen an. Den oplagte er ruskind - men syntes alligevel hurtigt det bliver slidt glat, og flydende latex har jeg ikke så gode erfaringer med da det falder af for mig. Jeg kom i tanke og at jeg havde nogle gummi "måtter" liggende til at putte bunden af skuffer så det hele ikke rutcher rundt - og det blev det. Super effektivt! Jeg quiltede det bare fast til stoffet i baner på tværs.



Som skrevet - jeg må på den igen! For det er da for fedt selv at kunne lave futter til de små fusser :-)

mandag den 11. november 2013

DIY foderautomat - opdateret

Lidt impulsivt kastede jeg mig i søndags ud i at lave en foderautomat til fuglefoder.

 
 
Efter foderautomaten nedenfor blev hængt op, måtte jeg skuffet konstatere at ingen fugle kom og satte sig. Nu ved jeg ikke så meget om fugle, men jeg troede nok lige naivt at de ville komme og sætte sig på "flappen" og spise, men det holdt ikke.
Så derfor måtte løsningen være, at nappe en gren af en busk og føre igennem samme sprække som  "flapperne" sidder i.
Vupti - så kom der fugle på besøg! :-)
 




Jeg har set et eller andet sted, at man kunne lave en foderautomat ved at skære huller i en 1½ liters flaske og stikke grydeskeer igennem -  så kan fuglen sidde og spise i fordybningen på skeen.
Ekstra grydeskeer havde jeg ingen af, men så kom jeg på en anden ide.

Det eneste du skal bruge er 2 x 1½ l plastflasker, en kniv med takker, en saks, en touch og lidt snor.

 
Først tegnede jeg hvor jeg ville skære. En revne til "pladen" og et hul hvor foderet kan  komme ud. Sørg for at det er symmetrisk på begge sidder.
Derefter bruger du kniven til at få lavet et hul på flasken og derefter klippes efter stregen.
 
 
 
 
Så skal "pladen" laves hvor fuglen skal sidde og foderet ryger ud. Mål ca. hvor bred den skal være ud fra revnen på flasken. Denne plade klippes ud af den anden flaske (det er igen nemmest at skære et hul først)

 
 
Så tager du ganske enkelt "pladen" og stikker igennem de to revner, fylder flasken med foder og så har du en nem og billig foderautomat til 8 kr.
Bind to snore om halsen på flasken til at hænge den op med.



søndag den 10. november 2013

En klassiker... igen igen

Så har jeg igen haft en vest på pindene til Morgan. Den er strikket af noget billigt uldgarn fra Netto i en kraftig kvalitet, så denne gang måtte den på en pind 6.
Farven er en fin støvet grøn med en smule farveveksling som giver lidt dybde i garnet.
Knapperne blev denne gang nogle små får som jeg desværre ikke kan huske hvor jeg har købt.
Det er ikke meget jeg har postet i forbindelse med "Baby month" men i forhold til at sy tager det jo noget længere tid når det er med strikkepindene ;-)
Syntes den er blevet rigtig fin og der er heldigvis plads til at han kan vokse i den hele vinteren. Opskriften er som tidligere fra Farmorfabrikken.


 

 
 
Den lille model i fuld fart, det var meget svært at fange et billede!


Morgan var selv med til at vælge knapperne - eller dvs. det ville han vist gerne...


Håber jeg kan finde tid til min symaskine så jeg kan få lidt mere at bidrage med, men mon ikke det kan lykkes...

lørdag den 2. november 2013

Halloween græskarkage - opskrift

Så blev det halloween!
Jeg syntes det er super hyggeligt med alt uhyggen - hvis det giver mening?
Selv har jeg ikke rigtig tidligere gjort noget ud af halloween, men jeg kan mærke at efter vi har fået Morgan, så bliver sådan nogle ting pludselig en prioritet.

Jeg har dog skåret græskar de seneste år - men det har lige så meget været for at få kød til denne lækre kage som absolut kan anbefales:




Græskarkage til 12 stk.

300 g græskarkød - groft revet eller kørt på foodprocessor
200 g smør
200 g sukker
3 æg
1 spsk. revet appelsinskal (2 økologiske appelsiner)
200 g hvedemel
1 1/2 tsk. stødt ingefær
2 tsk. bagepulver

Flormelis og saft fra appelsinerne til glasur

- Sukker og smør røres sammen
- Tilsæt et æg af gangen og rør godt
- Vend græskar og appelsinskal i dejen
- Bland mel, ingefær, og bagepulver, sigt det i dejen og vend i.
- Kom dejen i en smurt springform ( 22 cm)
- Bag kagen ved 175 grader i 1 time (det er rigtig nok)
- Bland glasur af flormelis og appelsinsaft i passende forhold. Fordel på den afkølede kage.
Ønskes spind på kagen, tages en lille portion glasur fra som farves sort med pastafarve. Put glasuren i en frysepose og klip et meget lille hjørne af. Tegn cirkler på kagen med den sorte glasur mens den hvide glasur stadig er våd. Tag en tandstik eller et grillspyd og kør igennem glasuren fra midten og ud. Voila - edderkoppespind!

Vigtig info: Klem saften ud af kødet fra græskaret, da kagen eller bliver for våd og kan falde sammen (som min gjorde i dag - det glemmer jeg ikke igen)

Resten af kødet blev brugt til et hold boller sammen med græskarkerner. Jeg brugte den opskrift jeg altid bruger og fjernede 1 dl. mælk til fordel for kødet, 1 dl græskarkerner og justerede mængden af mel så det passede.
De blev virkelig lækre!

Mit lille børnevenlige græskarhoved efter mørkets frembrud:






Baby month Puder

Mit andet bidrag til baby month bliver disse puder syet til Morgans værelse.
De er meget simple og samtidig top nuttede, til en lille dreng der elsker at sige vuf vuf og miiiaaaauuuu....
Stoffet med print er fra Stof og Stil, man kan lige ane det babyblå bomuldsstof der er monteret på bagsiden. Imellem de to lag er en neon orange pibning.

Et hurtigt og nemt projekt




fredag den 1. november 2013

"Sy til din baby" November

Anna med bloggen LaRaLil har valgt, at sætte fokus på hjemmelavet babytøj og accessories hele november måned - og jeg deltager selvfølgelig!
Overskriften er lidt misvisende, da både strik og hækling jo er velkomment.
Det er ikke meget krea det bliver til i disse dage, tiden løber simpelthen fra mig.
Men jeg vil gøre et forsøg på, at bidrage alt hvad jeg kan til dette super initiativ!

Jeg vil lægge ud med mit babytæppe syet i patchwork. Det er et stykke tid siden det blev færdigt, men jeg har bare ikke fået det vist frem endnu.

Tæppet er 80 x 100 cm og skal primært bruges som ekstra tæppe i barnevognen.

Der har manglet sollys, så det har været svært at fange farverne, men det er syet i en yndig babyblå, turkis, petroleum og en skrap lys grøn. Kantbåndet er mit første forsøg ud i at lave det selv, og det er overraskende nemt. Dejligt at det nu altid er muligt for mig, at matche skråbåndet med resten


 
 
 
På bagsiden er der turkis fleece og så er tæppet quiltet i baner på den korte led.
Jeg er ganske tilfreds med mit første forsøg, det er ikke altid nemt at få firkanterne til at flugte præcis, men det er lykkedes ganske fint.
 
Det har allerede været i brug :-)

lørdag den 19. oktober 2013

Vanilje småkager - opskrift

Jeg fik for nyligt et super sejt småkage stempel fra Tiger i værtindegave - og det skulle jo prøves af!

Småkagen er en helt almindelig vaniljesmåkage. Den har et lidt sejt bid som jeg personligt eeeelsker! Den er rig på smør og vanilje... så kan det ikke gå galt vel?

Til ca. 25 småkager skal du bruge:

180 g. smør
125 g. sukker
1 æggeblommer
1 vaniljestæng
½ tsk. natron
250 g. hvedemel
 
Pynt: Kakaopulver
 
Det du skal gøre:
 
- Skrab vaniljekornene ud af stangen og mas dem ud sammen med lidt af sukkeret. Rør smør og sukker sammen på røremaskine eller med håndkraft.
- Tilsæt æggeblommen
- Bland mel og natron og sigt blandeingen i dejen mens du rører det hele sammen. Ælt dejen til en homogen masse og sæt den så på køl i et par timer dækket til.
- Rul dejen ud på et godt meldrysset bord til ca. 4 mm. og stik runde kager ud og put dem på en bageplade med bagepapir. Tip: Der skal ikke arbejdes for meget med dejen, grundet det store indhold af smør bliver den hurtigt blød og svær at arbejde med.
- Har du et stempel duppes det i kakaopulver og så er det bare at stemple din småkage.
 
Småkagerne bages ved 180 i ca. 9 minutter eller til de er let gyldne.
 
Enjoy :-D
 
 

søndag den 13. oktober 2013

Kastanje krans til døren

Det har jo været helt fantastisk efterårs vejr i dag, og vores kæmpe kastanjetræ har budt efteråret velkommen med at smide sine smukke nødebrune frugter.
Jeg fik sådan lyst til at lave en efterårs krans til døren.
Jeg kiggede efter lidt inspiration på nettet, men alle kransene var lavet med limpistol, og da jeg ikke selv ejer en måtte jeg tænke kreativt.
Kastanjerne er trukket på kraftigt hegnstråd. Da det er så kraftigt er det ikke nødvendigt at lave huller i kastanjerne før de trækkes på. Det er lidt hårdt arbejde og det kostede mig da også en kæmpe vabel på min tommelfinger.
Da jeg havde 3 tråde med lige mange kastanjer på snoede jeg enderne sammen og begyndte at flette. Jeg har flettet lidt små grene imellem for at give kransen lidt spil.
Ved vejs ende snoede jeg enderne sammen og så var kransen færdig. Et bånd skulle der til, og i mangel på satinbånd måtte jeg klippe et af bomuldsstof. Lidt rustikt, men det virker.

onsdag den 9. oktober 2013

Nye Bukser til Morgan

Lidt nyt fra symaskinen - og ja, SÅ grønne er de :-)
Stoffet har jeg haft liggende længe, havde egentlig kategoriseret det som værende et fejlkøb, men nu havde jeg impulsivt lyst til at sy bukser og det grønne stof var egentlig den eneste kandidat til projektet jeg havde hjemme.
Men det gik nu også helt godt.
Jeg har lavet store lommer og jeg syntes dem blå kant er fint med til at bryde det grønne. Lommerne er syet halvvejs rundt i åbningen for at de ikke poser for meget ud, det er min erfaring at det kan være en god ide.

 
 
 
Morgan er helt vild med traktorer for tiden, så selvfølgelig skulle min debut med strygestof være en traktor. Det var faktisk overraskende nemt at arbejde med, dog har jeg nogle ting jeg har noteret mig til næste gang:
 
1. Klip kuglepensstregeren væk når figuren klippes ud! (det havde jeg ikke og derfor at der lidt kuglepen tværet ud på traktoren
 
 
2. Sørg for at hele figuren er dækken af bagepapir når der stryges (det glippede af en eller anden årsag for mig på et tidspunk, og derfor er taget krøllet en lille smule sammen i den ene side.
 
 
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal lave noget med strygestof - det er helt genialt!
 
 
 
Vi går vinteren i møde og derfor blev der også syet for i. Jeg er super begejstret for den finish jeg formåede at få lavet denne gang.
 
 
 
 
 
De nye bukser er allerede taget i brug og jeg er glad for resultatet til trods for at stoffet var "fejlkøb"
 
 
 
"Mor! Er du snart færdig med at tage billeder?"




tirsdag den 8. oktober 2013

Kjekkasgenser til Morgan

Så har jeg igen været i gang med strikkepindene og har fået strikket denne lækre trøje til Morgan.
Opskriften har jeg her fra pickles.
Den er strikket i merino uld fra Lana Grossa i en, syntes jeg, fantastisk smuk petroleum blå

 

 
 
Heldigvis passer den lille manden helt perfekt
Syntes det er en fin detalje at kraven kan slås op og holde nakken dejlig varm :-)
Jeg vil vove at påstå at den sagtens kan laves af begyndere, så det er bare med at springe ud i det


søndag den 15. september 2013

Jeg har dyrket en vandmelon... (plus update på 2:5)

... og så i lille kolde Danmark - havde aldrig overvejet det var en mulighed før jeg så planten i havecentret.
Det har heller ikke været nemt, flere små meloner er faldet af undervejs, ogj eg må formode jeg ikke har være dygtig nok til at lege bi med min vatpind.
En enkelt fighter blev hængende og er nu høstet.

Jeg har gået læææænge og kigget sulten på den og ventet på det rette øjeblik. Heldigvis visner stilken når den er klar og så er det bare med at nyde den.


Den blev ca. 20 cm i diameter. Den var så spækket med saft at skallen flækkede da kniven fik lavet hul og mums hvor den smagte!
Sorten hedder Sugar Baby så forventningerne var høje! Vil bestemt prøve at have vandmelon igen næste år og så håber vi flere bliver hængende...

En lille update på min 2:5 diæt. I går var det præcis en uge siden jeg havde min første fastedag og jeg har haft 3 fastedage i alt siden jeg startede.
Det har faktisk være helt fantastisk. Har tydeligt kunne mærke på min krop, at det er noget den trives med. Energien er uendelig de dage jeg faster, ingen oppustet stivelsesmave, og min søde tand er slukket!
Det med den søde tand hænger overraskende også ved de andre dage... fantastisk! Mængden af mad der ryger ned er også mindre, da jeg simpelthen ikke kan spise så meget mere.
Det er helt vildt at det allerede har den effekt - og jeg kan gå og glæde mig til næste gang jeg skal faste, da jeg simpelthen får det godt af det.

Det lyder jo alt sammen dejligt, men det skal lige siges at det kræver lidt rygrad her i starten. Frokostpausen på job er det værste tidspunkt, det dufter jo helt fantastisk og den velkendte lyd af gaffel og kniv der arbejder på tallerkenen er altså noget der kan få min mave til at protestere noget så voldsomt mod projektet. Heldigvis falder den hurtigt til ro igen og samarbejder igen. Lakridste og tyggegummi er klart min redning når det bliver for hårdt.

Status efter 1 uge på 2:5 er minus 1,5 kg præcis.

DAMN! Det havde jeg ikke regnet med! Man motiveres så absolut til at blive ved selvom det ikke er en slankekur, men et par kilo mindre ville ikke gøre noget og så må jeg jo se at overholde de 2000 kalorier de andre dage :-)

lørdag den 14. september 2013

Nålepude - DIY


Et lille hurtig og praktisk projekt som jeg længe har haft i tankerne. Alle nålene ligger i glasset underneden, den har en god tyngde så den ikke følger med nålene op, og så er den da kreativ :-)

Nu er den endelig lavet og jeg tog lidt billeder under vejs til inspiration og vejledning...

Det du skal bruge:


Plastfolie, glas fra caviar (eller andet der er passende), fyld, universal lim, stof og bånd

Riv et passende stykke folie af, læg fyldet i midten og pak den ind. Klem luften ud og sno åbningen sammen. Prøv dig lidt frem med mængden af fyldet i forhold til størrelsen på låget - husk det bliver trykket fladt af stoffet.


Klip et stykke stof ca. 4 cm større end låget hele vejen rundt


Put lim rundt på lågets kant. Løg fyld-posen på stoffet og derefter låget. Begynd at pakke stoffet op omkring låget, sørg for at stram så godt du kan og fordel folderne jævnt. Klip overskydende stof af.

 
 
Put igen lim rundt på lågets kant og put båndet på. Husk at stram godt undervejs og for at dække kanten af stoffet.

Jeg fandt dette bånd i Stof og Stil og syntes det er super fint til projektet. Jeg lod spidsen hænge, da det i dette tilfælde giver mening. Men ellers er det bare at klippe båndet af og slutte af med en god klat lim.


God fornøjelse - og smid gerne et link hvis du også får lavet en, kunne være sjovt at se andre versioner.