søndag den 27. januar 2013

I'm back...

Sygdom har slået mig ud den sidste uge, puha en omgang! Heldigvis var hverken søn eller kæreste ramt.
Det hele har stået lidt stille, også det kreative.
Okay, det blev da til en bold til Morgan, og selvfølgelig kom de fine køer også med, som var på de bukser jeg syede til ham:


 
Bolde kan han jo ikke få for mange af, vil du selv i gang har jeg lavet en DIY lige her
 
Jeg er faktisk gået lidt i kreativ stop, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg lige skal i gang med. Jeg har lyst til strik... har tænkt på en trøje til Morgan, men han mangler ikke lige syntes jeg.... en vest... nej, han passer fint de to han har endnu... sy lidt tøj? Han mangler faktisk heller ikke... flere bolde... hmm..
 
En trøje til mig selv måske? Jeg bor stort set i min Sarah Lund når jeg er her hjemme for tiden ;-)
 
Jeg ved det simpelthen ikke... men mens jeg finder ud af det, har jeg heldigvis mit tæppe at arbejde på, og mon ikke det får en ordentlig tur når vi i aften skal se VM med vores håndbolddrenge? Det tror jeg nok :-)
 


søndag den 20. januar 2013

Baby-luffer done

Så blev jeg færdig med mine små luffer - eller det har de nu været et par dage :-)
Jeg er godt tilfreds med resultatet og de blev som jeg havde håbet.

 
De er strikket i 100% uld, håndfarvet og forkælet ;-)
Inden i har jeg forret dem med dejlig blød fleece.

 
 
 
Jeg var faktisk lidt i tvivl om hvordan de skulle pyntes, havde til at starte på broderet små "fnug" på dem, men det virkede ikke rigtig for mig.
 
 
Måske de var for få eller små? Jeg ved det ikke... de blev pillet op, og i stedet broderede jeg nogle store krydssting hele vejen rundt om lufferne, de er kreativitetens charme at man ikke altid ved præcis hvor man er på vej hen.
 


torsdag den 17. januar 2013

I dag strikker jeg

Jeg strikker varme luffer til Morgan

 
Det er jo hamrende koldt uden for! Han har nogle lidt tynde uldluffer, men de er blevet strukket så store, at han nemt kan tage dem af og det er umuligt at holde hans vilde babyarme i ro længe nok til at binde dem ordentligt. Jeg købte et par nye luffer til ham, men de var umulige at få på ham.
SÅ - derfor måtte mor her selv i gang :-)
Tror de bliver yndige, og ikke mindst varme. Overvejer at fore dem med fleece, men nu får vi at se hvad det ender med.
 
Af striketøj var jeg ellers godt i gang med den første opskrift fra farmorfabrikkens strikkeklub, men jeg var ved at blive tosset over ikke at kunne strikke pænt jævnt i det fine garn!!
Yep, jeg skriver i datid, for projektet røg til hjørnespark!
 
..... at jeg så senere fandt ud af at jeg har strikket på to forskellige størrelser pinde burde mildne mig ;-)
Men nej, jeg føler ikke rigtig for projektet. Jeg vil have en anden struktur på den fine trøje med hætte, noget mere fylde tænker jeg. Så noget andet garn må til og så må det fine blå cottonwool blivee til noget andet - måske endnu en vest, han vokser jo fra dem han har på et tidspunkt og måske et halstørklæde, der burde være garn nok.

 
 

onsdag den 16. januar 2013

Nye bukser til Morgan

Yep, så fik jeg igen lidt tid ved symaskinen og ikke overraskende var det en lille ting til Morgan.
Jeg har syet mit første par bukser med lommer:

 
Bukserne er syet af brun babyfløjl og mit fine ko stof, som jeg i sin tid har vundet i en give away (og hvor heldig er jeg lige, at jeg havde skråbånd liggende som passede perfekt i farven? Lommerne har jeg tegnet i fri hånd, de er ens foran og bagpå.
 
 
 
Som det tydeligt kan se på billedet, så poser lommerne en del når han har dem på, det har selvfølgelig en del at gøre med at han jo ikke fylder de posede bukser ud, og så at lommen har for stort åbent rum vel? Jeg overvejer at sy dem fast til buksen på den bagerste del, det burde hjælpe :-)
 
 
 
Og så lige et råb om hjælp - jeg kan ikke uploade billeder på normal vis, jeg er nød til at gå ind og uploade via HTML, nogen der har oplevet det problem?

tirsdag den 15. januar 2013

Kernefri rugbrød til de mindste - opskrift

Jeg bager jo helst alt vores brød selv og specielt efter jeg har fået en rigtig god surdej op at køre, once you go surdej - you never go back ;-)

Nå, men har ikke kunnet finde en opskrift på rugbrød uden kerner, man kan selvfølgelig rette den opskrift til som man i forvejen bruger, men det tager nogle førsøg at få den rigtig balance.

Nu har jeg lavet en opskrift som jeg syntes fungerer rigtig godt, den kan laves både med gær og surdej, afhængig af hvad man er til.

Lindas babybrød 2 stk.

Ingredienser:

7 dl. kærnemælk (erstat evt. 1 dl. af kærnemælken med surdej)
2 dl. vand
300 g hvedemel
700 g groft rugmel
40 g gær (10 g gær hvis du bruger surdej)
40 g hørfrø
50 g solsikkekerner

- Kærnemælken tempereres (fingervarmt) og blandes med lunkent vand
- Gæren (og surdejen) opløses i væsken
- Blend hørfrø og solsikkekerner helt fint
- Bland resten af ingredienserne sammen og rør dejen godt sammen, gerne på røremaskine.
- Dejen hæver nu ved stuetemp. i 1½-2 timer (kan være dejen skal stå lidt længere afhængig af din surdej)
- Slå dejen ned og fordel i to forme.
- Hæver ½ time
- Stik huller hele vejen igennem brødet med et grilspyd (gaffel hvis ikke du har grillspyd)
- Bages i alm. ovn ved 200 grader i 1 time.

- Mens brødes stadig er varmt puttes det i en pose, så bliver skorpen fin blød.

 
God fornøjelse! :-)

lørdag den 12. januar 2013

Endnu en kogebog

 
Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg eeeelsker kogebøger og man kan altså ikke få for mange... kan man? Min kæreste mener i hvert fald det har taget lidt overhånd du da jeg er i gang med hylde nummer tre, men det er han nu selv skyld i, da han gav mig hele tre stk. i julegave.
 
Den ene var Mette J. Blomsterbergs Dessert (pssst, det kan være de stadig har den i din lokale netto)
Jeg er slem til at falde tilbage på de sammen ting igen og igen når der skal serveres dessert, så det var lækkert med lidt ny inspiration. 
 
 
 
Fredag havde min svigermor fødselsdag og da hun ikke ønsker sig noget og absolut ikke kan lide at lave mad, jamen så blev en del af gaven at de kom her hjem til et aftenmåltid og så skal der dessert til.
Jeg lagde ud med at lave Mettes Valnødde-nougatkræs. Den var ganske simpel og så smagte den rigtig godt - i hvert fald hvis man er til valnødder og nougat som jeg er ;-)
 
 
 


En lille pause...

... har jeg taget mig fra min blog. Det er som om inspirationen (eller måske i virkeligheden motivtione) ikke er der.
Jeg har svært ved at finde du af hvad jeg skal, da jeg ikke helt føler mig hjemme på den... kender i det?

Min blog hedder Tusinde Tanker, det er to ord der virkelig beskriver mig. Jeg er altid tusinde forskellige steder i mit hoved og det var meningen at bloggen var et sted jeg skulle tømme lidt ud, veje nogle ting og dele med hvem der nu end kunne være interesseret... men i stedet er den blevet et forsøg på et glansbillede og slet ikke det jeg havde tænkt mig.

Jeg følger jo alle jer fantastiske blogkvinder og lader mig inspirere gang på gang, både til indretning, mad og i stor grad inden for krea.
Jeg ville gerne det samme - men puha hvor jeg falder til jorden i forsøget. Jeg kan slet ikke være med...

Mine tanker går på det med glansbilledet, jeg har nok i virkeligheden haft for meget fokus på hvad jeg gerne ville signalere, frem for hvordan tingene i virkeligheden er... og jeg har holdt meget tilbage, for mine tvivl har jeg haft, omkring hvor meget jeg ville blande f.eks. min søn ind i bloggen.
Han er jo om noget en kæmpe del af mit liv og stolt som jeg er, vil jeg jo gerne vise ham frem og fortælle om min hverdag som 1. gangs mor... men har haft svært ved at vurdere i hvor høj en grad jeg ville blande mit helt private liv ind i min blog og lægge til frit skue på nettet....

Ak ja, nu ser i mit sande ansigt - tusinde tanker! Men var det ikke også på tide?

Jeg ser to muligheder, hvor den ene er simpelthen er lukke ned og takke af her fra ELLER give den en skalle og vise noget mere af mig selv...

Jeg tænker det bliver det sidste, for helt at slippe blogverdenen er jeg ikke helt klar til tror jeg.

Jeg håber jeg kan holde ord over for mig selv og at i kunne have lyst til fortsat at læse med... :-)

onsdag den 2. januar 2013

Godt nytår!

Så landede vi i 2013. Vi havde en stille aften bare os tre. God mad, hygge og ikke mindst en dejlig 1. januar uden tømmermænd og sorte render under øjnene ;-)

2012 var et fantastisk år for os, da lille Morgan kom til. 2013 bliver et anderledes år, da vi nu kommer til at have en lille dreng i dagpleje, det bliver hårdt for mor og noget af en anden hverdag at komme tilbage til.

Julen har stået på familie, hygge og på bare at være til! Lige hvad vi har trængt til

Jeg er begyndt på mit første "evigheds" projekt - som jeg vil kalde det.
Tidligere var jeg lun på at lave et tæppe i star stitch, men som det er med krea, så kan planen ændre kurs mange gange.

Det endte i stedet for i et tæppe i zig zag mønster, lavet i støvede blå farver:


Tæppet er 240 cm bredt og så må vi se hvor langt det bliver. jeg vil gerne have det rigeligt stort,
så man kan være flere om at nyde tæppets varme på samme tid :-)

Der er 550 masker på en række, så lidt tid tager det altså at komme til den anden side. Jeg var meget i tvivl om farvevalg, men besluttede mig for at holde det lidt neutralt. Det er mange timer og penge i garn der ligger i sådan et tæppe, så ville sikre mig at det ville blive et tæppe, der altid vil kunne passe ind i vores indretning og som ikke trætter øjnene. Tror jeg har fundet det i disse farver :-)