lørdag den 29. marts 2014

Mine første Chris bukser

Chris bukserne fra Stof2000 må snart være det mest gennemprøvede mønster i blogland, hold nu op jeg har set mange versioner at de smarte bukser.
Det er et stykke tid siden jeg fik købt mønstret. Nu fik jeg endelig taget det i brug og syet et par bukser til Morgan.
Hmmmm.... altså....
Jeg syede bukserne i den model med lommer i siden, i helt almindelig sort isoli fra Stof og stil. De er meget nemme at sy og er et forholdsvis hurtigt projekt. Jeg valgte at sy pyntesting med grå tråd for bare at skabe lidt liv. Så langt så godt...




Buskerne blev rigtig fine, men de egner sig altså ikke fantastisk til en lille dreng med ble på. Øv øv øv... det ligner jeg ikke har skriftet ble den sidste uge med den popo han får i de bukser. Jeg ved godt det er en del af looket, men der skal altså nogle længere stænger til at kunne bære det.
Men nu er det hele jo ikke ren skidt, de må være utrolig behagelige at have på, så om ikke andet har han da fået et par dejlige varme hjemmebukser.

Jeg skal helt sikkert prøve at sy nogle til ham igen på et tidspunkt når han bliver lidt større.



tirsdag den 25. marts 2014

Nye sutsko igen igen...

Morgan er nu vokset ud af det første par sutsko jeg lavede til ham, så det var jo meget passende at jeg fik lavet endnu et par. Bilen blev sprættet af de gamle og genbrugt på de nye. Det er jo smukt med genbrug og så syntes han den røde bil er seeeejj.
Skoene er syet næsten som de andre gange. Den eneste ændring er, at der ikke er pladevat som fyld denne gang, men et lag fleece. De behøver ikke længere være så varme og så er det ærligt noget nemmere at sy med end pladevat.
Yderst er det babyfløjl og indeni er der igen et lag flannel.


Jeg forsøgte mig jo på sidste par med tykt filt som sål og det fungerer bare helt perfekt! Det kan virkelig anbefales. Dupperne er lavet med Sock-Stop købt hos CC-Hobby og de hænger uden problemer fast på filten. 
Det skal lige nævnes at billedet snyder - de er altså lige store.


søndag den 9. marts 2014

Nye futter

Det er ikke nemt når dagplejebørnene næsten alle går i kedelige Milton futter! Nøj hvor får jeg tit de forkerte futsko med hjem i farten eller så render han bare rundt i de forkert i dagplejen.
Jeg har tidligere syet et par til ham og bortset fra sålerne var de et hit! Så jeg måtte i gang...

Jeg fik syet et par til ham for nogle uger siden, de er noget farverige men der findes helt sikkert ikke nogen magen til!



De er syet i bomuld og med isoli som foer. Imellem er der et lag pladevat. Sålen er denne gang noget tykt filt. Under bunden har jeg lavet små gummidutter og for at man ikke skal være i tvivl om hvilken fod der skal i hvilken sko, har jeg lavet bogstaver under sålen.
Skoene er blevet flittigt brugt siden og der ser ud til at min løsning til sålen fungerer som jeg havde håbet.

Jeg må i gang med at sy nogle flere!


lørdag den 8. marts 2014

Nyt sengetøj... jo, jeg er her stadig

Åhh der har igen igen været så frygteligt stille på bloggen. Jeg har haft en masse om ørene og energien har ikke været i overskud. Men så er det jo godt der er en masse andre fantastiske kvinder her i blogland der kan holde gang i hjulene, og man kan jo slet ikke lade være med at gribe sine kreating når man ser alt det der bliver syslet med rundt omkring, fedt!

Lidt krea har jeg dog fået lavet, denne gang har jeg syet et sæt sengetøj til Morgan med de sejeste robotter på.




Mønster havde jeg ikke, men det er nu også ret simpelt :-)
Stoffet er fra Stof og stil og jeg er vildt med det!!