mandag den 15. september 2014

Mød dino...

4 måneder er der gået siden jeg har blogget sidst. Der er sket rigtig meget siden da og mange ting har fyldt min hverdag, så overskuddet til krea, som primært er det der holder min blog kørende... har været minimal.
Jeg er blandt andet blevet udlært og gift med manden i mit liv - det er ikke så lidt på 4 måneder :-D
Vores skønne dreng vokser og vokser og jeg kan slet ikke følge med, jeg forsøger at nyde hver en stund og derfor er han også noget af en tidsrøver - på den dejligste måde!
Jeg har også tabt mig 7 kg siden januar, der er intet der motiverer som en brugekjole! Måske jeg bare taler for mig selv... men det virkede! Jeg kom i gang med at cykle og løbe og med lidt kostomlægning lykkedes det mig dælme! Fantastisk!
Efter brylluppet har det været svært at holde mine nye principper ved lige, men jeg skal nok komme igang igen, det skal jo ikke være helt spildt!

Nuvel, det var alle de dårlige (men positive) undskyldninger... nu til dino!

Jeg har hæklet denne lille løjerlige fyr fra bogen "Hæklet Legetøj" af Maja Hansen.






Den var ret nem at gå til og ret sjov at lave. Der skal laves mange dele, så den tager noget tid at samle. Men det syntes det er ret hyggeligt at se den "komme til live" ved nålens arbejde. Den er hæklet i almindelig akrylgarn. Ikke mit yndlings, men det var hvad der var på lager af dragefarver og så holder det til mange år med leg og vask. Jeg har investeret i sikkerheds øjne, og det er helt sikkert det værd! Det giver et mere levende udtryk end broderede eller hæklede øjne syntes jeg.

Han er blevet taget godt imod og har både været med oppe og sove, siddet under dynen på sofaen og set Brandmand Sam og spist ryggrød :-D